[Webinar]: Sluk din bot og slip fantasien løs med Mia Mottelson

30.09.2026

Hvis du har svært ved at besvare ovenstående, eller allerede har bedt din bot svare, så er det nu du skal slukke den bot. Den berøver dig den uvurderlige meningsfuldhed det giver at skabe og udøve kreativitet og kunst, og fratager dig langsomt evnen til det.

vMia Mottelson | Dennis Morton

Mia Mottelson | Dennis Morton

Den kreative proces beriger værker med erfaringer, som gør dem uvurderlige at iagttage. Der opstår en betydelig menneskelig interaktion. Noget en AI er frataget. AI formgiver uden tvivl og eksperimentering, men på basis af allerede tænkte tanker og afprøvede metoder. AI genereret indhold er frataget det, der giver kunst mening.

Hvad hvis du alligevel ikke kan se forskel? Spørger du, eller din bot, mig.
Jeg kan heller ikke se forskel på det økologiske æble og det, der er proppet med giftige pesticider, som langsomt nedbryder mig og den verden, der omgiver mig. Alligevel foretrækker jeg det økologiske æble.
Hvad med dig?

Deltag i webinaret og tag del i samtalen. Jeg viser noget af mit arbejde og fortæller hvordan man kan springe over hvor gærdet er højest og få en mangedoblet personlig gevinst og et output der er både meningsfuldt og potentielt berigende.

Om Mia:
Mia Mottelson er illustrator og billedkunstner, formet af feminisme, aktivisme og omsorg for kloden. Med en MA fra det kongelige akademis designskole, startede hun sin karriere som tegner for Dagbladet Information og har siden tegnet til utallige aviser, magasiner og børnebøger. Mia mener at masseudbredelsen af generisk AI-generet indhold lader meningsløsheden gennemsyre vores visuelle omverden og hun advokerer for at slukke botten at slippe kreativitet løs.

Tid og sted:
Online mandag den 7. december 2027, kl. 17 – 18.

Webinaret er åbent for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation.

Arkiver