Oplev Rune Skyum-Nielsen fortælle om den både højdramatiske og utrolige arbejdsproces bag sine stærkt anmelderroste nonfiktion-bøger ‘Amdi bliver til’ og ‘Amdi forsvinder’.
Gør klar til en rutsjebanetur gennem Mogens Amdi Petersens og medlemsorganisationen Lærergruppens berygtede informationslabyrint, som mange journalister har slået sig eftertrykkeligt på over årene.
’Amdi forsvinder’, der er en selvstændig del 2 i Runes kæmpeportræt af Tvindimperiets stifter, udkom i marts 2026 på Politikens Forlag. Bogen undersøger, hvordan Amdi gik fra at være ungdomsoprører og idealist til et forskanset luksusliv i et lovløst hjørne af Mexico.

Foto: Rune Skyum foran Amdis hjem og Lærergruppens internationale hovedkvarter ved Stillehavskysten i Baja California, Mexico.
Værket veksler mellem et historisk spor om Tvindskolernes og Lærergruppens enorme vokseværk og et nutidsspor om forfatterens ni år lange arbejde med at samle brikkerne om den mytiske skikkelse.

Ingen adgang til hovedkvarteret
Kom og hør Rune dele erfaringer fra et lille årti med research og kildepleje og om de rejser, han har været på undervejs i processen – indre som ydre.
Bøgerne danner forlæg for igangværende teater- og filmprojekter, og de modtog tidligere på året Den Danske Publicistklubs dokumentarpris.
Profil:
Rune Skyum-Nielsen har tidligere gjort sig bemærket med journalistiske fortællinger om fx dansk hiphops historie, popsangeren Medina, forfatteren Jakob Ejersbo og fodboldspilleren Nicklas Bendtner. Find ældre teksteksempler på ordfraskyum.dk.
Tid og sted:
Torsdag den 12. november, kl. 17:30 – 19:30 i Cinemateket i København.
Arrangementet er gratis og for medlemmer af Kreds 1.
Der betales no-show-fee på kr. 200 ved afbud efter den 9. november 2026.