I dette oplæg får du inspiration til, hvordan du som journalist eller kommunikatør skriver og får udgivet din første non-fiktion bog.
Bag oplægget står de erfarne DR-journalister og forfattere Morten Runge og Ole Hall, som tilsammen har udgivet fem bøger om virkeligheden. De to deler ud af de erfaringer, som de selv har gjort sig i mere end ti års samarbejde med forlagsbranchen.

DR-journalister og forfattere Ole Hall & Morten Runge / Foto: Casper Dyrholm
Du får blandt andet inspiration til:
- Hvordan du omsætter din løse idé til et håndterbart bogprojekt
- Hvordan du pitcher idéen ind til et forlag – og måske lander en kontrakt
- Hvordan du skaber en god proces, hvor bogskrivningen bliver et værdifuldt skridt i din karriereudvikling
Der er rig mulighed for at spørge undervejs.
Profiler:
Ole Hall, født 1981, journalist og M.A. i europæiske studier. Har dækket erhvervsliv og tech-industri for DR, Berlingske og Jyllands-Posten. Forfatter til bøger om Elon Musk (2023), Kasi-Jepser (2018), Ryanair (2015) og Pandora (2014).
Morten Runge, født 1978, journalist og BA i fransk. Vært og tilrettelægger på DR P1 siden 2008, også DR’s skakkommentator. Forfatter til bøger om den store aviskrig (2009) og om skak i krig, kærlighed og kunstig intelligens (2024).
Tid og sted:
Torsdag den 8. maj 2025, kl. 17 – 19 på Kosmopol.
Dette arrangement er for dig, som er medlem af Kreds 1. Det er gratis, men der reserveres kr. 200 på din konto til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse og ved afbud efter fristen, som er den 5. maj 2025.