Drink & Debat: Ugens Rapport dramatiseres

9.05.2022

Vilde reportager, interviews med sports- og musikstjerner, lumre, grå sider og nøgne damer fylder siderne i Ugens Rapport, der i sin storhedstid i 1970’erme når et oplag på over 200.000.

Andreas Garfield / Privatfoto

Dramatiker Andreas Garfield / Privatfoto

Det ikoniske ’journalistiske’ magasin og dets redaktion bliver nu spejlet og dramatiseres i en teaterforestilling på Det Kongelige Teater. Teater om en svunden tid, en vild arbejdspladskultur med et farverigt persongalleri af journalister – som på trods af højt alkoholindtag og vildt kaos hver uge når deres deadline.

Andreas Garfield har skrevet manuskriptet og undervejs i sin research stod det ham klart, at vi burde få mere UGENS RAPPORT-ånd tilbage i dansk presse – ikke med promille i blodet, men med den flammende passion, kompromisløshed og redaktionelle opbakning og tillid som var magasinets drivkraft.

Kom og hør ham fortælle, hvilke sten han har vendt, og hvad han fandt undervejs.

Et billede fra forestillingen på Det Kongelige Teater / Foto: Camilla Winther

Et billede fra forestillingen på Det Kongelige Teater / Foto: Camilla Winther

Tid & Sted:
Fredag den 20. maj, kl. 17 – 18, Kunstforeningen, Gl. Strand 44.

Arkiver