Drink & Debat: Det journalistiske hierarki med Ditte Okman

5.09.2022

Når man kigger på Ditte Okmans CV, står der BT, SE og HØR, Ekstra Bladet og Den Israelske  Sikkerhedstjeneste.

Journalist Ditte Okman / Foto: Bax Lindhart

Journalist Ditte Okman / Foto: Bax Lindhart

Uanset jo, har hun skulle forsvare sine valg – og overbevise bordherren og kolleger om, at hun hverken var lejemorder eller et gedigent røvhul, men at mediet havde en berettigelse.

Ditte har takket ja til at tage en samtale om, hvorfor sladder er okay, hvorfor hun og hendes podcast, ’Det, vi taler om’, også er vigtig, og sparke lidt til forestillingen om, at P1 og Politiken er mere nødvendige medier end de mange små, der pibler frem i landskabet.

Tid og sted:
Kom og debatter med Ditte Okman til Drink & Debat i Kunstforeningen Gl. Strand 48, fredag den 30. september kl. 17 – 18.
Kreds 1 giver en drink i forbindelse med arrangementet.

Det er gratis. Dog med no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 27. september. Derfor skal du oplyse konto-oplysninger ved tilmelding.

Onlinetilmelding her.

Profil:
Ditte Okman (født 1974) er en dansk journalist og tidligere radiovært på Radio24syv.
Som radiovært er hun bedst kendt for det populære sladderprogram ’Det, vi taler om’, hvor hun og hendes panel gennemgår ugens begivenheder og taler lige ud af posen. Med mere end 250.000 lyttere – live, på Facebook og streams hver uge a ligger programmet i toppen over mest streamede radioprogrammer i landet.
Ditte Okman er også klummeskribent på BT og holder foredrag om den journalistiske underholdningsbranche og sladderens natur. Hun har tidligere været ansat på ’Se og Hør’ under Henrik Qvortrup, på Ekstra Bladet og som pressemedarbejder i partiet Venstre (2010), men måtte stoppe efter nogle bramfrie bemærkninger. I 2019 debuterede Ditte Okman som forfatter med bogen #tyndogrig, hvor læserne møder hende præcis, som hun er.

Arkiver