Infografik til sociale medier

26.10.2020

Webinar torsdag den 19. november, kl. 17.00 – 18.30.

Specialist i infografik og visuel kommunikation Gert K. Nielsen, Foto: @privatfoto

Specialist i infografik og visuel kommunikation Gert K. Nielsen, Foto: @privatfoto

Kreds 1 har inviteret den erfarne infografiker Gert K. Nielsen til at tale om visuelle virkemidler i infografik med specielt fokus på sociale medier. Webinaret er rettet mod alle interesserede, så du kan også være med som begynder.

Gert vil i løbet af webinaret demonstrere, hvordan et par infografikker bliver til – lige fra udvælgelse af materiale og idéfase til den endelige udformning af grafikken.

Der er et stort udbud af onlineværktøjer til fremstilling af infografik både med og uden animerede elementer, og du vil blive guidet igennem junglen, så du kan finde ud af, hvilket program, der passer bedst til dig.

Du vil på webinaret:

  • Blive præsenteret for gode og knap så gode eksempler på infografikker
  • Få en forståelse af hvad der gør, at nogle grafikker virker bedre end andre.
  • Få overblik over den infografiske proces, så du efterfølgende selv kan komme i gang med grafikker.

Om Gert K. Nielsen:
Gert K Nielsen er uddannet grafisk designer med praktisk journalistisk redaktørerfaring fra flere aviser, inden han i 2009 blev selvstændig med infografikbureauet Emotion.

Han er specialist i infografik og visuel kommunikation og har været dommer i internationale grafikkonkurrencer. Gert er en efterspurgt underviser med fingeren på den infografiske puls i både ind- og udland.

Se mere om infografik her på siden.

Webinaret er kun for medlemmer af Kreds 1.
Onlinetilmelding her på siden.

Arkiver