Registrering af oplysninger danner grobund for historier, det ved enhver journalist. Men har du også styr på de mange programmer, der kan gøre dit arbejde lettere og give dig nye historier?
Kreds 1 har inviteret datajournalist Kåre Kildall Rysgaard som på et webinar vil demonstrere hans tre favorit værktøjer, der på forskellig måde kan hjælpe med at indfange, holde styr på og analysere oplysninger og gør journalister i stand til at løse uendeligt mange opgaver med data.
Tid:
Tirsdag den 17. november, kl. 17:00 – 18:00.
Pivottabeller i Excel – Det effektive redskab
De kraftfulde pivottabeller giver journalister mulighed for at lave analyser og historier med data meget hurtigere og effektivt. Oplægget går langsomt frem, så der gerne skulle være noget af hente både, hvis du er vant til at arbejde med Excel eller sjældent rør regneprogrammet.
Helium Scraper – tøm nettet uden at programmere
Når du tømmer hundrede- eller tusindvis af hjemmesider for information, kan du få unikke solohistorier med perspektiv. Drømmer du om at webscrape hjemmesider for information, men orker ikke at lære at programmere? Så er Helium Scraper sikkert noget for dig. Helium Scraper fungerer uden programmering og har et væld af funktioner, som gør, at den kan bruges som en schweizerkniv til at skære igennem mange svære opgaver, men uden at det er vildt vanskeligt og kompliceret. På webinaret er der en kort introduktion til programmeret.
Access – kæd data sammen og få flere historier
Har små skoler bedre trivsel end store? Har yderkommuner flere haller pr indbygger eller dårlige service end storbykommuner? Access er værktøjet, som gør det muligt at kæde forskellige datasæt sammen med joins. På webinaret er der en simpel introduktion til, hvordan du kæder forskellige datasæt sammen, og hvorfor det kan være smart at kunne netop det.
Om Kåre Kildall Rysgaard:
Kåre Kildall Rysgaard har arbejdet fuldtid med datajournalist i 14 år og er ansat på DR´s Indlandsredaktion i Aarhus. Han arbejder til dagligt med historier til TV-avisen, Radiavisen og DR.dk og samarbejder også med andre redaktioner som Dokumentar, Kontant eller Orientering, når de har brug for ekstra kræfter i forhold til analyse og data. For at få inspiration til datajournalistikken har han blandt andet fem gange været på Nicar konference i USA, og derudover Dataharvest i Bruxelles og NODA, som er den nordiske konference for datajournalistik.
Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1. Onlinetilmelding her.