Morgenmøde: Forfatterdrømmer du?

4.04.2018

Kreativ direktør Jakob Kvist, People’s Press / Foto: Privat

Kreativ direktør Jakob Kvist, People’s Press / Foto: Privat

Hvordan smyger man sig gennem det lillebitte nøglehul til forlaget People’s Press og trykker kreativ direktør Jakob Kvist i hånden med et godkendt manus under armen? Det spørgsmål er der eftersigende mange journalister, der stiller sig selv, mens de færreste for alvor tør forfølge deres inderste forfatterdrømme.

Ifølge kreativ direktør Jakob Kvist udelukker kvalitet og kommerciel succes ikke hinanden, men hvad er hvad? Det skal vi høre meget mere om, når Jakob kommer forbi og introducerer Peoples Press og ikke mindst forlagets valg af bøger. Ydermere fortæller han om forløbet, når et manus bliver godkendt.

Tid & sted: 
Onsdag den 25. april, kl. 8.30-9.30, Cinemateket.
Kaffe, the og juice samt en bolle med ost er klar i baren fra kl. 8., som må medbringes i salen.

Onlinetilmelding til Forfatterdrømmer du.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen, som er den 17. april, eller ved udeblivelse. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.

Arkiver