Lukket forpremiere for medlemmer af Kreds 1
Med det nuværende fokus på forsvarspolitik og oprustning – og med stor sandsynlighed udsendelse af stadig flere danske soldater – er det relevant at vende blikket mod det menneskelige perspektiv. Hvad har vi lært af de mange år med krig? Er vi parate til at tage os af dem, der vender hjem? Og er beredskabet tilstrækkeligt til at støtte dem, som har svært ved at finde tilbage til livet i deres familier og i samfundet?
I filmen Herkules Falder møder vi en række veteraner, der spiller overfor bl.a. skuespiller Dar Salim i en historie om, hvad der sker med soldater og deres familier efter udsendelser. De er alle virkelige veteraner og mange af dem er tidligere beboere på Strynø Natur Retreat, som fungerer som et omdrejningspunkt i filmen. Flere scener er optaget dokumentarisk og senere integreret i den fiktive fortælling.

Det Danske Filminstitut
Trailer: https://youtu.be/BG6N3h-VgYY
Filmens synopsis:
Den danske soldat Youssef er præget af en indre uro efter flere udsendelser og mange år i krig. Tilbage i Danmark kæmper han for at tilpasse sig det civile liv og rollen som familiefar. Men efter en voldsom hændelse i hjemmet må Youssef forlade sin familie og rejse til den lille, afsides ø Strynø, hvor han sammen med andre veteraner og omgivet af naturen skal finde sig selv igen.
Da en af hans gamle soldaterkammerater pludselig dukker op, truer det med at trække Youssef tilbage i krigens mørke. Nu står han overfor sit livs sværeste valg: Vil han vende tilbage til slagmarkens velkendte kaos, eller finde styrken til at blive far igen?
Biografpremiere 20. Nov. 2025
Spillelængde 104 min.
Instruktør: Christian Bonke
Medinstruktør på set: Dar Salim
Manuskriptforfattere: Christian Bonke & Marianne Lentz
Producer: Amalie Lyngbo Quist
Fotograf: Niels Thastum, DFF
Tid og sted:
Onsdag den 12. november 2025 kl. 17:30 – 19:30 i Gloria Biograf på Rådhuspladsen i København.
Filmvisningen er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. Dog betales no-show-fee på kr. 200 ved afbud efter den 6. november 2025.