En billedrejse i Trumpland, USA i årene 2016-2024
Ved cand.mag. & ekstern lektor Lars Brorholm, Institut for Kommunikation, RUC.
Donald Trump var et chok for USA og for verden i 2016. Nu står han til at blive USA’s præsident igen i november 2024. NATO-usikkerhed, handelskrige, abortforbud, uforudsigelighed. Gennem billeder og video ser vi på, hvem amerikanerne er, og hvem Trumps forbilleder er i strategisk kommunikation, hvem hans vælgere er, hvorfor han fascinerer og har succes. Er USA blevet et postfaktuelt og højrepopulistisk USA? Er Trump fascist? Demokratiet i USA er i hvert fald sat under pres og USA’s allierede er bekymrede.
Lars Brorholm er cand.mag. i Dansk & Historie og har været ekstern lektor i Medieanalyse (KU), Kommunikation (Aalborg Universitet København) & Kommunikation (RUC). Underviser pt. på RUC & Folkeuniversitetet i København.
Tid og sted:
Torsdag den 25. april kl. 16.30-18.30 i Cinemateket.
Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. Dog betales kr. 100 i no-show-fee ved afbud efter den 22. april.
Kredsen byder på en forfriskning og en sandwich i forbindelse med arrangementet.