Kom til morgenmøde og få mere gavn af dit åndedræt – og lev et sundere liv

10.05.2022

Mediefolk lever ofte et arbejdsliv i et højt tempo, hvorfor en god fysik er vigtig for at kunne holde til presset. Men vidste du, at et velfungerende åndedræt nu menes at være mindst lige så afgørende som kost og motion, når vi taler sundhed?

90 procent af kroppens energi kommer fra dit åndedræt. Derfor er det naturligvis helt afgørende, at du trækker vejret optimalt. Men det gør de fleste mennesker faktisk ikke. Mange trækker vejret gennem munden og ikke dybt nok, hvilket kan få alvorlige følger.

En sund vejrtrækning påvirker både din krop og din hjerne, og er nøglen til et større nærvær, velvære og fysisk energi i hverdagen. Desuden er et godt åndedræt et vigtigt redskab til stresshåndtering. Det lyder enkelt, og det er det også, hvis man ved, hvordan man trækker vejret bedst muligt.

Kom og lær, hvordan du både trækker vejret ind og puster ordentligt ud til stor og livsgivende glæde for din krop og dit sind, når Lotte Paarup, fysioterapeut og åndedrætsekspert gæster Kreds 1.

Lotte Paarup, fysioterapeut og åndedrætsekspert / Foto: Hanne Fuglbjerg

Lotte Paarup, fysioterapeut og åndedrætsekspert / Foto: Hanne Fuglbjerg

Tid & sted:
Torsdag den 2. juni, kl. 8 – 9 i Cinemateket.
Kreds 1 byder på gratis morgenmad fra kl. 7.30.

Onlinetilmelding her.

Bemærk, arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved alle afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er den 30. maj. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding, hvor no-show-fee-beløbet på kr. 100 reserveres på din konto.

Vidste du at:

  • Mennesket tager i snit godt 20.000 vejrtrækninger om dagen
  • Vejrtrækningen er kroppens første og vigtigste prioritet – hjertet slår ikke uden ilt
  • En sund vejrtrækning handler ikke kun om at trække vejret helt ned i maven
  • Uhensigtsmæssigt åndedræt er direkte årsag til sygdom
  • Ilt dræber syge celler i kroppen
  • Et godt åndedræt giver en sund ryg og bedre holdning
  • Et godt åndedræt nedsætter blodtrykket
  • Et godt åndedræt slanker
  • Et godt åndedræt nedsætter mængden af stresshormon i kroppen
  • Med et godt åndedræt har du dit eget gratis udrensningssystem
  • 70 procent af dine affaldsstoffer skal ud igennem åndedrættet
  • Et godt åndedræt er din egen massør

Arkiver