Kom til forpremiere på dokumentarfilmen ‘The Recycling Lie’

27.09.2021

Og hør mere om den internationale kampagne WHY PLASTIC? i samtale med Mette Hoffmann Meyer, CEO og grundlægger af THE WHY.

Foto: a&o buero

Foto: a&o buero

Tid og sted:
Torsdag den 14. oktober kl. 17:00 – 19:00 i Grand Teatret på Mikkel Bryggers Gade 8 i København.

Siden 1950´erne er forbruget af plastik eksploderet og ført en global miljøkrise af historiske dimensioner med sig. Kom og se den dybdeborende film “The Recycling Lie”, og bliv klogere på, hvad der i virkeligheden sker med det plastikaffald, vi sender til genbrug, afsløreringer af mafiagrupper og udspekuleret greenwashing.

Efter filmen taler vi med Mette Hoffmann Meyer, CEO og grundlægger af THE WHY. Hun vil føre os bag om kameraet på filmen og fortælle mere om THE WHY Foundation.

Se trailer for filmene her.

Om THE WHY Foundation:
For at bekæmpe ulige adgang til information producerer og donerer THE WHY dokumentarfilm til partnere i hele verden. Gratis, troværdig information er ikke tilgængeligt for millionvis af mennesker. THE WHYs vision er at gøre undersøgende dokumentarfilm tilgængelige for hvem som helst, hvor som helst. THE WHY når i dag mere end 200 lande og territorier i samarbejde med flere end 70 Tv-stationer, lokale non-profit organisationer og skoler. THE WHY har netop nået milepælen 14 millioner seere på YouTube. THE WHYs film når i gennemsnit 100 millioner seere.

Den dybdeborende WHY PLASTIC? dokumentarserie udforsker ny og banebrydende research om plastikforurening. Serien afslører, at spredningen af plastik og det affald, det medfører, er en voksende udfordring, som kræver prompte respons. Serien er coproduceret og finansieret af BBC (Storbritannien), DR (Danmark), SVT (Sverige), NRK (Norge), NHK (Japan), CBC (Canada), ZDF/ARTE (Frankrig/Tyskland), ARD (Tyskland) SRF/RTS/RSI (Schweiz) samt EBU (The European Broadcasting Union). Det Danske Filminstitut, Danida og Rogovy Funden støtter også dokumentarserien. THE WHY Foundation er initiativtager til projektet, og serien produceres af anerkendte dokumentarister fra Danmark, Tyskland og Storbritannien.

Mette Hoffmann Meyer er CEO og grundlægger af THE WHY Foundation. Tidligere dokumentarchef på DR og redaktør for DR2 Dokumania. Herudover er Mette fhv. dokumentachef på TV2 og controller hos Nordisk Film.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er torsdag den 7. oktober. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding, hvor no-show-fee-beløbet på kr. 100 reserveres på din konto.

Onlinetilmelding her.

Arkiver