Folketinget før og nu

18.08.2021

Hvordan er det at være folketingsmedlem i dag, og hvordan var det tidligere?
Med udgangspunkt i bogen ’Folketinget’, som er skrevet i anledning af 100-året for indflytningen på det nuværende Christiansborg, vil Hanne Rasmussen med eksempler og billeder vise, hvordan forholdene for de folkevalgte har ændret sig fra folkestyrets begyndelse i 1850 og til i dag.

Forskellige temaer vil blive taget op undervejs: Har Folketinget fået mere eller mindre magt i forhold til regeringen? Hvordan har folketingsarbejdet ændret sig? Hvilken bistand har været til rådighed for medlemmerne? Hvilken rolle spiller pressen, og hvordan har informationen til offentligheden været?

Hanne Rasmussen / Foto: Steen Brogaard

Hanne Rasmussen / Foto: Steen Brogaard

Hanne Rasmussen er historiker og har i næsten 30 år været ansat i Folketinget, de 17 år som chef for Folketingets Bibliotek. Desuden har hun i 10 år været ekstern lektor på institut for statskundskab i København og undervist i politisk historie. Hun er forfatter til bogen: ’Folketinget,’ der udkom i 2018, og til oktober 2021 udkommer hendes bog om Folketingets formænd.

Tid og sted:
Tirsdag den 12. oktober kl. 17-19 hos Kosmopol i Fiolstræde, København K.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er tirsdag den 5. oktober. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding, hvor no-show-fee-beløbet på kr. 100 reserveres på din konto.

Onlinetilmelding her.

 

 

Arkiver