Drink & Debat: Journalistisk i overhalingsbanen

9.08.2021

Hvordan starter man forfra, når livet pludselig slår en gevaldig kolbøtte? Hvordan finder du en balance mellem familieliv og karriere? Og hvordan balancerer du personlige ambitioner og ansvaret for at sige stop i et opslidende arbejdsliv, hvor ingen andre gør det for dig?

Foto: Tidligere politisk redaktør på TV2, Anders Langballe og journalist Martin Flink. Fotos: Thomas Howalt Andersen

Foto: Tidligere politisk redaktør på TV2, Anders Langballe og journalist Martin Flink. Fotos: Thomas Howalt Andersen

Det taler tidligere politisk redaktør på TV2, Anders Langballe, om med journalist og mangeårig ven, Martin Flink. I dette vedkommende og debatskabende foredrag kommer du helt tæt på Anders Langballes personlige fortælling – om kampen for at komme til tops i en benhård branche, om at nå målet med verdens bedste job, men knækker sammen på grund af lange arbejdsdage, stress og usund arbejdskultur på Christiansborg, der ender med to blodpropper i hjernen.

Tilbage på sporet med hjerneskade
Foredraget tager udgangspunkt i bogen Forfra, der beskriver hele vejen op, vejen ned og vejen frem efter blodpropperne, der efterlod Anders uden et sprog og med et nyt liv med en permanent hjerneskade.

I foredraget taler Anders og Martin om, hvordan det kunne gå så galt og ikke mindst om, hvordan man kommer tilbage på sporet igen og starter forfra. Hvordan man navigerer i et stressende arbejdsliv, og hvorfor det kan være så svært, men absolut nødvendigt at finde en balance mellem arbejds- og familieliv.

Forfra er et foredrag for alle, der har prøvet at blive for længe på kontoret.

Tid og sted:
Debat: Fredag den 27. august kl. 17-18.30 på Kunstforeningen Gl. Strand i København.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er onsdag den 25. august. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding, hvor no-show-fee-beløbet på kr. 100 reserveres på din konto.

Onlinetilmelding her.

Arkiver