Hvem skal modtage Kristian Dahls Mindelegat?

15.01.2020

Hvem fortjener at modtage Redaktør Kristian Dahls Mindelegat, der er en af branchens fornemmeste journalistpriser?

Redaktør Kristian Dahl / Tegning: Aksel Andreasen

Redaktør Kristian Dahl / Tegning: Aksel Andreasen

Legatet er på 15.000 kr. og uddeles til en yngre journalist, som i løbet af 2019 har levet op til Kristian Dahl-legatets fundats, nemlig:
”en yngre journalist (40 år eller derunder), som med lødig journalistik har skabt øget interesse for sit stofområde.”
”Undtagelsesvis kan legatportionen dog, under overanførte betingelser, udbetales til flere journalister for en fælles præstation.” Modtageren af legatet skal være medlem af Kreds 1.

Kristian Dahl-udvalget opfordrer hermed alle i branchen til at sende os forslag til værdige modtagere af legatet.

Vær særlig opmærksom på, at forslagene skal være begrundede og med eksempler på journalistens arbejde, det være sig radio, tv, trykte medier og/eller web.

Artikler/bilag skal leveres i original skriftstørrelse og kan altså ikke leveres som links. Radio- og tv-udsendelser samt webproduktioner mv. skal leveres på usb-stick. Bemærk, indhold må ikke nedfotograferes.

Kun forslag og eksempler, som er fremsendt i seks eksemplarer jf. ovenstående, vil blive taget i betragtning. Materiale samt forslag på kandidat(er) skal være Kreds 1 i hænde senest onsdag den 19. februar 2020 kl. 12.00.

Forslag skal være offentliggjort inden indsendelsesfristens udløb. De begrundede forslag skal indsendes via mail til kreds1@journalistforbundet.dk.

Materiale sendes/afleveres til: Kreds 1, Gammel Strand 46, 1202 København K.

Redaktør Kristian Dahls Mindelegat uddeles i Journalisternes Hus, onsdag den 18. marts 2020, kl. 16.00.

Med venlig hilsen

Kristian Dahl-udvalget

Har du spørgsmål til legatet, er du velkommen til at kontakte formanden for Kristian Dahl-udvalget, Pernille Aisinger, Fagbladet Folkeskolen, på pai@folkeskolen.dk eller 21426811 eller udvalgets sekretær Mette Eeg på 33 42 80 00.

Legatkomiteen der uddeler Kristian Dahls Mindelegat, består af:
Formand: Pernille Aisinger, Fagbladet Folkeskolen
Hans Mortensen, Weekendavisen
Ronja Pilgaard, dk.nyt/kommunen.dk
Kristoffer Eriksen, Radio24syv
Abdel Aziz Mahmoud, Freelance
Miriam Dalsgaard, Politiken

 

Arkiver