Fodboldturnering, biograftur eller måske en byvandring? Hvis I har en god idé til et socialt arrangement for medlemmer af Kreds 1, så er det nu, I skal slå til.
Kreds 1 har oprettet en pulje på 20.000 kr. til sociale arrangementer. Send en ansøgning med budget og en beskrivelse af arrangementet til kreds1@journalistforbundet.dk senest fredag den 1. november. Arrangementet skal finde sted i foråret 2020.