Kom og hør en mesterinde – Susanna Sommer – afspille eksempler og fortælle om at skabe radio- og podcastfortællinger, der ikke bare henvender sig til ordhjernen, men taler til hele kroppen, aktiverer sanseapparatet og får lytterens indre billedskærm til at flimre.
Det kræver blandt andet, at man venter på den femte ide, spænder sig ind i et besværligt selvopfundet koncept og tror på, at en poetisk stemning, en fed overgang eller lyden af vind, der tuder i et smadret vindue, fortæller lige så meget som 1000 ord.
Susanna Sommer er selvstændig radio- og podcastproducent og halvtids journalistisk lektor på SDU.
I det forløbne år har Susanna Sommer fået en Prix Europa for sin P2podcast om højskolesangbogen, der blev kåret som årets musikprogram. Og ved den hjemlige Prix Radio-uddeling vandt Drømmenes Kaptajn – hendes syrede samtalemosaik om Troels Kløvedal – prisen som årets bedste podcast.
Tidligere har hun bestyret reportageprogrammet Stedsans på P1 og lavet radio om alt fra Islam til ‘Borgerskabets diskrete liderlighed’. I dag producerer hendes lille produktionsselskab ORD serier til DR, en arkitekturpodcast for Realdania, en madpodcast for sjov og laver desuden lydfortællinger til museer og andre, der gerne vil nå sit publikum gennem ørerne.
Læs mere på www.lyd.guru
Hør et par af Susannas produktioner her:
Sangenes Blå bog: https://www.dr.dk/radio/p2/sangenes-bla-bog
Drømmenes Kaptajn: https://www.dr.dk/radio/p1/droemmenes-kaptajn
Madøret: http://lyd.guru/podcast/
Tid & sted:
Tirsdag den 5. november kl. 17 – 19 i Cinemateket.
Onlinetilmelding til Lydpoesiens mesterinde her.
Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er den 29. oktober. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.