Tour de France fortalt gennem ikoniske fotos og dramatiske anekdoter

21.05.2026

Hvordan ser Tour de France egentlig ud, når man står helt tæt på rytterne, dramaet, triumferne – og de øjeblikke, vi andre aldrig får lov at se?

Som optakt til sommerens Tour de France inviterer Kreds 1 til en særlig aften med den prisvindende sportsfotograf Nils Meilvang, der gennem mere end 20 år har dækket verdens største cykelløb tættere end nogen anden dansk fotograf.

Nils Meilvang | Foto: Vincent S. Meilvang

Nils Meilvang | Foto: Vincent S. Meilvang

De afgørende sekunder
Med udgangspunkt i sin anmelderroste coffee table bog “Le Tour – 20 års Tour de France fortalt i billeder” tager Nils Meilvang publikum med helt ind i løbets nervecenter – fra de legendariske bjergtoppe på Mont Ventoux, Col du Tourmalet, Galibier og Alpe d’Huez til rytternes omklædningsrum, holdbusser og de afgørende sekunder ved målstregen.

Foredraget byder på ikoniske billeder, personlige fortællinger og sjældne indblik i det, der foregår “behind the scenes”, når kameraerne ellers er slukket. Publikum kommer tæt på både de historiske danske triumfer og nyere øjeblikke med ryttere som Jonas Vingegaard, Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Mark Cavendish og Tadej Pogačar m.fl., som fortæller historien bag ’deres’ billeder eksklusivt til Nils.

Du får en visuel og levende rejse ind i cykelsportens største fortælling – fortalt af manden, der har stået midt i den gennem mere end 400 Tour-etaper.

Tid og sted:
Onsdag den 24. juni 2026, kl. 17 – 19 i Cinemateket.

Arrangementet er gratis og for medlemmer af Kreds 1. Der betales no-show-fee på kr. 200 ved afbud efter den 18. juni 2026.

Onlinetilmelding her.

Glimt fra Touren

Foto: Niels Meilvang

Foto: Niels Meilvang

Foto: Niels Meilvang

Foto: Niels Meilvang

 

Arkiver