En klumme skal afspejle skribentens holdninger. Men den skal også enten kunne bringe varme eller lys, har New York Times’ Thomas Friedman engang sagt. Det samme kan man sige gælder både debatindlægget, kronikken, opslaget på instagram eller i nyhedsbrevet:
Læserne falder fra, hvis ikke de enten røres eller bliver klogere af teksten.
Vær med, når journalist og forfatter Rikke Viemose gør os klogere på, hvordan vi kan skrive klummer, der bliver læst. Selv skriver hun fast klummer i både Jyllands-Posten, Berlingske og Altinget.
Det kommer til at handle om idéudvikling, research, vinkling og argumentation, men også om læserreaktioner. Hvordan tackler man for eksempel en shitstorm?
Tid og sted:
Torsdag den 6. februar, kl. 17.30 – 19:30 i Kosmopol.
Dette arrangement er for dig, som er medlem af Kreds 1. Det er gratis, men der reserveres kr. 200 på din konto til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse og ved afbud efter fristen, som er den 3. januar 2025, kl. 12:00.