Sensommermingle i Kreds 1

9.06.2022

Kære medlemmer af Kreds 1

Nu er det tid til at mødes for bare at hygge os sammen på kryds og tværs.

Den sidste torsdag i august – torsdag den 25. august – har vi lejet Færgen Ellen, der nu ligger ved Holmen tæt på Operahuset.

Færgen Ellen / Foto: Kontiki

Færgen Ellen / Foto: Kontiki

For at sætte lidt liv i kludene er der også hyret en DJ til at spille lidt godt musik for os.

Du får en velkomstdrink og lidt tapas (forvent ikke et større måltid). Øvrige drinks købes for egen regning i baren.

Og har du lyst til selv at bidrage med lidt underholdning, så er det meget velkomment. Vi etablerer en mikrofon til formålet og kan også hjælpe med at tage kopier af evt. materiale. Meld gerne ind på forhånd til Karin på kbtext@mail.dk.

Vi glæder os til at sætte strøm på samværet igen!

Tid:
Torsdag den 25. august, kl. 17-23

Sted:
Færgen Ellen/Kontiki Bar, Takkelloftvej 31, 1437 København K
www.kontiki.dk

Transport: Nap cyklen eller gå over de nye broer
Hop på en havnebus til Operahuset eller Holmen Nord
Eller tag bus 9A, der stopper næsten lige ved siden af

Det er gratis men med no-show-fee ved afbud efter den 22. august, kl. 12:00.

Onlinetilmelding her.

Arkiver