Hvordan får man reel politisk indflydelse?
På en time giver forfatter og kommunikationsrådgiver Peter Mose et koncentreret oplæg om, hvordan man opbygger de relationer og alliancer, der skaber gennemslagskraft på Christiansborg og i centraladministrationen. Med konkrete eksempler og praktiske erfaringer viser han, hvordan en sag flyttes fra organisationens dagsorden ind i det politiske maskinrum – ofte længe før den bliver synlig i den offentlige debat.
Oplægget henvender sig til kommunikatører, journalister og andre, der arbejder tæt på politik og samfund, og som vil forstå, hvordan beslutninger i praksis bliver påvirket – også når det foregår under mediernes radar.

Peter Mose | Foto: Camilla Hey
Oplægsholder:
Peter Mose er partner i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om interessevaretagelse og politisk kommunikation. Han er forfatter til en stribe bøger om politik, ledelse, embedsværk og strategisk kommunikation. Læs mere på https://hegelundmose.dk.
Tid og sted:
Torsdag den 7. maj 2026 i Cinemateket, kl. 8.00 – 9.00.
Der serveres let morgenforplejning fra kl. 7:30 (valgfrit).
Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1. Det er gratis. Dog betales no-show-fee på kr. 200 ved afbud efter den 4. maj 2026.