Kredskino: Wes Andersons ’The French Dispatch’

Med introduktion v. Christian Monggaard, film- og tv-redaktør på Dagbladet Information.

The French Dispatch’ udspiller sig omkring redaktionen af en amerikansk avis i en fiktiv fransk by i det 20. århundrede og kan, blandt meget andet, ses som et filmisk kærlighedsbrev til alle verdens udøvere af journalistikken – med Bill Murray som det herlige omdrejningspunkt i rollen som chefredaktør og ejer Arthur Howitzer Jr. – suppleret af Benicio del Toro, Adrien Brody, Tilda Swinton, Léa Seydoux, Frances McDormand, Timothée Chalamet m.fl.

En vidunderlig og dybt excentrisk film,’ skrev Informations Christian Monggaard fra årets Cannes-festival, og det overrasker ikke, når det er Wes Anderson, det gælder. Wes Andersons excentriske univers, æstetik og billedsignatur bliver, om muligt, tydeligere end nogensinde i The French Dispatch. Netop dette univers vil filmkritiker, journalist og film- og tv-redaktør Christian Monggaard fortælle om. Før filmen vil han give en os en introduktion til det særlige Wes Andersonske univers, bl.a. med fokus på billedæstetikken og det mangeårige samarbejde med fotograf Robert Yeoman.

Selv kalder Wes Anderson The French Dispatch for ”a love letter to journalists” og det forlyder at Bill Murrays rolle som Arthur Howitzer Jr. er basseret på Harold Ross, medstifteren af The New Yorker. The French Dispatch er Wes Andersons tiende film.

Filmplakat: 20th Century Studios Danmark

Filmplakat: 20th Century Studios Danmark

Se trailer for filmen her.

Christian Monggard, mangeårig filmkritiker, journalist og film- og tv-redaktør på Dagbladet Information / Foto: Sofie Amalie Klougart

Christian Monggard, mangeårig filmkritiker, journalist og film- og tv-redaktør på Dagbladet Information / Foto: Sofie Amalie Klougart

Christian Monggaard:
Født 1972. Mangeårig filmkritiker, journalist og film- og tv-redaktør på Dagbladet Information. Tidligere chefredaktør på filmtidsskriftet Levende Billeder. Holder foredrag om film og tv og har skrevet en række bøger om danske filmfolk – Wikke & Rasmussen, Erik Balling, Ib Tardini – og bøger om filmserien om Olsen Banden og tv-serien Matador. Har senest udgivet en bog om den amerikanske tegneserieskaber Robert Crumb.

Tid og sted:
Tirsdag den 2. november kl. 16:40-19:10 i Grand Teatret i København.

Kreds 1 byder på en sandwich og en forfriskning i forbindelse med arrangementet.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er onsdag den 27. oktober. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding, hvor no-show-fee-beløbet på kr. 100 reserveres på din konto.

Onlinetilmelding her.

Original Titel: The French Dispatch
Instruktør: Wes Anderson
Fotograf: Robert Yeoman
Skuespillere: Bill Murray, Benicio del Toro, Adrien Brody, Tilda Swinton m.fl.
Spilletid: 103 min
Udgivelsesår: 2021