Indbydelse til indflydelse – generalforsamling i Kreds 1 med fællessang og middag

5.12.2024

Kreds 1 inviterer til generalforsamling tirsdag den 11. marts 2025, kl. 17:00 – 22:00 på Arbejdermuseet.

Illustration Mathias Wohler

Illustration Mathias Wohler

Vi glæder os til at se dig til årets generalforsamling, hvor du kan pleje dit netværk, få lidt god mad, synge fællessang, stemme på dine kandidater til kredsbestyrelsen og se, hvem der får Simmel-prisen.

Og skulle der sidde en derude med et bestyrelsesmedlem i maven, så så tøv ikke med at stille op. Kontakt eventuelt formand Frederik M. Juel, hvis du vil høre mere om bestyrelsesarbejdet i Kreds 1.

Efter generalforsamlingen bydes der på middag.
Det er muligt kun at tilmelde sig selve generalforsamlingen.

Tilmelding her.

Bemærk, du skal være medlem af Kreds 1 for at deltage. Det er gratis, men der reserveres kr. 200 på din konto til no-show-fee ved tilmelding med middag, som fastholdes ved udeblivelse og ved afbud efter fristen, som er den 4. marts 2025.

Dagsorden ifølge vedtægterne:
  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Kredsens regnskaber, Årsregnskab 2024
  4. Forslag fra bestyrelse og medlemmer
    4.1, Forslag om tilskud til Safetyfonden, forslag stillet af bestyrelsen
  5. Valg, herunder suppleanter og revisorer
  6. Fastsættelse af kredskontingent
    6.1, Fremlæggelse af budget 2025
  7. Eventuelt.

Forslag fra medlemmerne skal indsendes til kredskontoret senest 14 dage før generalforsamlingen (den 25. februar 2025). Endelig dagsorden kan ses på kreds1.dk en uge før generalforsamlingen.

Arkiver