Fra ide til app

Månens cyklus, smitteopsporing og aktiekurser. Snart sagt alle tænkelige bevægelser og genstande på denne Jord, synes at være blevet omformet til en vigtig app. Alligevel kommer der dagligt flere apps til på verdensplan, og du sidder måske også med en god ide, som du ønsker at gå videre med? Spørgsmålet, som rigtig mange stiller sig selv, er bare, hvordan bygger jeg en app? Og kan det overhovedet lade sig gøre, hvis ikke jeg har mindst en softwareingeniøruddannelse bag mig?

Softwearingeniør og app-udvikler Taregh Jasemian, ejer af App Blueprint Academy, vil stille dig de vigtigste indledende spørgsmål, som du bør overveje, inden du overhovedet tænker på programmering, ligesom han vil præsentere dig for en række praktiske værktøjer, modeller og råd, så du kan komme en eventuel konkret app et par skridt nærmere.

Softwearingeniør og app-udvikler Taregh Jasemian, ejer af App Blueprint Academy. Foto: Privat.

Softwearingeniør og app-udvikler Taregh Jasemian, ejer af App Blueprint Academy. Foto: Privat.

Webinaret er egnet til alle uanset alder, køn eller teknisk baggrund, og uanset om man er privat person eller virksomhedsejer. Gå online og bliv klogere på apps, onsdag den 14. april 2021, kl. 17-18.30.

Tareghs baggrund:
Taregh er uddannet softwareingeniør fra Aalborg Universitet, blev færdig i 2007 og har siden da arbejdet som specialiseret IT-konsulent, indtil han i 2014 valgte at sige op og gå fuldtid som selvstændig iværksætter. Siden da har han arbejdet som konsulent, udvikler, iværksætter, foredragsholder, TEDx speaker, coach samt business-mentor og coach og snart forfatter til bogen ’From Idea to App – The No-Code Playbook’. Privat er han gift, far til fire børn samt frivillig fodboldtræner. Taregh har desuden lige oprettet Hvidovres første Esports-forening, som han er formand for og Esportstræner i. Han hjælper også professionelle i det private erhvervsliv med at blive super skarpe til kommunikation og personlig ledelse via hans seneste virksomhed: Learn Public Speaking Academy, som han startede op i coronatiderne.

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/taregh/

Tid:
Webinar onsdag den 14. april 2021, kl. 17-18.30.

Webinaret er for medlemmer af Kreds 1.

Onlinetilmelding her.