Masser af gode kolleger i kredsen
14 gode kolleger kæmper om titlen som Kreds 1's bedste kollega. I alt modtog kredsen 17 indstillinger med 14 forskellige navne, da fristen for at indsende forslag udløb i slutningen af marts.
Her på kredsens hjemmeside kan du læse, hvem de indstillede kolleger er.
En priskomité vil i løbet af kort tid finde frem til modtageren af den ærefulde titel, som også udløser et rejsegavekort på 5000 kr. Når vinderen er fundet, vil det blive offentliggjort på hjemmesiden og i kredsens nyhedsbrev.
Kåringen af "Din bedste kollega" er et led i Kreds 1's sundheds- og trivselsinitiativ, der bl.a. sætter fokus på de ting og personer, der gør en positiv forskel i hverdagen og som medvirker til at skabe et bedre arbejdsliv for den enkelte.
De indstillede er:
- Claus Buhr, DR
- Geira Bjørn Olsen, Forbrugerbladet Tænk
- Henriette Vabø, Berlingske Tidende
- Iben Danielsen, Freelancer
- Ingelise Skrydstrup, B.T.
- Karin Ravn, Fagforbundet 3F
- Lars Møller Hansen, DR Nyheder
- Line Vaaben, Kristeligt Dagblad
- Lise Penter Madsen, Spot Kommunikation
- Mette Engell Friis, Ægir Grafik og Journalistik
- Mette Simonsen, DR Nyheders Pengeredaktion
- Nanna Holst, TV2/Lorry
- Shiva Brunsvig, Carlsberg Kommunikation
- Søren Ravnsborg, Magasinet Lederne



