Kreds 1 kårer din bedste kollega

    Kreds 1 har stiftet prisen ’Den bedste kollega’ som du skal hjælpe os med at finde kandidater til. Vinderen af prisen begaves med et rejsegavekort på 5.000 kr. og ikke mindst den flotte titel. 

    Selvom hverdagen består af stramme deadlines og generelt alt for få mennesker om for meget arbejde, så er der en person, der altid står klar med en krammer eller en hjælpende hånd, når det hele brænder sammen – nemlig din bedste kollega.

    ’Din bedste kollega’ har et særligt overskud. Det er ham eller hende, der altid melder sig som arrangør af årets julefrokost og sommerfest, og dermed sørger for, at det sociale liv på arbejdspladsen holdes i live.
    Det er måske også ham, som ind imellem bager kage til kollegerne: ”Bare fordi I ligner nogle, der trænger,” og hende, der altid lige sørger for at samle ind til en buket blomster, når en kollega er blevet far eller fylder rundt.

    Kort sagt, en god kollega, som tænker lidt længere end sin egen næsetip og dermed bidrager til en gladere arbejdsplads.

    Klik ind her og fortæl os, hvorfor netop din kollega er den bedste. Vinderen af prisen modtager – udover den store ære – et rejsegavekort til en værdi af 5.000 kr., der kan bruges til et rejsemål efter eget ønske.

    Alle indstillinger bliver offentliggjort her på kredsens hjemmeside – og man kan kun indstille medlemmer af Kreds 1. Deadline for indsendelse er mandag den 29. marts 2010.


    Af: Bladtegner Lars Andersen