Kreds 1 laver netværk på Facebook

     

    Kreds 1 har etableret tre netværk på Facebook - Netværk for nyuddannede medlemmer af Kreds 1, Netværk for ledige medlemmer af Kreds 1 og Netværk for medlemmer af Kreds 1 der skal på barsel eller er på barsel.

    Formålet er at få skabt nogle ”mødesteder”, hvor du kan udveksle erfaringer og gode idéer med kollegaer, der er i samme situation som dig selv. Grupperne er indtil videre åbne, men når de får en given størrelse bliver de lukket, så informationsudvekslingen kan ske uden at hele kloden læser med.
     
    De virtuelle mødesteder vil på et tidspunkt blive suppleret med blandt andet møder face to face. Enten med initiativ fra de enkelte netværk eller også fra Kreds 1.
     
    Er du barslende, nyuddannet eller ledig, så spring på et netværk.