Oplev "Forførerens Fald" (afholdt)
De havde penge nok til to år forsikrede direktør Peter Linck, men dagbladet Dagen lukkede og slukkede efter blot halvanden måned på gaden. Hvem var manden, der i 2002 fik cremen af dansk journalistik til at sige deres gode job op og cykle mod illusionerne på Kanonbådsvej på Holmen? Efter filmen, der varer 40 minutter, vil der være åben debat med Frank Piasecki Poulsen – en af filmens to instruktører. Hvor går grænsen for fiktion i en dokumentar? Lykkedes det Peter Linck (også) at forføre de to instruktører? Debatten snurrer lystigt på Journalisten.dk og i Information og Politiken, efter filmen blev vist på TV2 i tirsdags. Arrangementet vil være det sidste fra Kreds 1 inden sommerferien, så det er samtidig en oplagt mulighed for at ønske god sommer til kolleger og bekendte i branchen. Se "Forførerens Fald" og mød en af instruktørerne bag Tilmeld dig hos Kreds 1 senest på fredag den 6. juni kl. 12.00. |


