Tilskud


Tilskud til praktikanter
Praktikanter kan een gang i deres praktiktid søge et tilskud på maksimalt 1.000 kroner til en studierejse. Ansøgning skal sendes i god tid inden afrejse.
Udfyld ansøgningsskemaet her og send det via mail til kreds1@journalistforbundet.dk.

Tilskud til fuldtidsledige
Under en prøveordning kan fuldtidsledige få et tilskud på maksimalt 1.000 kroner pr. år til en studierejse, deltagelse i en konference eller lignende, der er fagligt begrundet. Ansøgninger vurderes individuelt og skal sendes til kreds1@journalistforbundet.dk. Ledige i Kreds 1, som deltager i kurser under Den Journalistiske Efteruddannelse, får diæter, hvis de ikke kan bo hjemme under kurset.

Tilskud til leje af ferieboliger
Pensionister, efterlønnere, elever og ledige kan få halvdelen af huslejen til Feriefondens boliger betalt i op til to uger uden for højsæson i et ferieår . Dette gælder kun for medlemmer af Kreds 1. Der gives ikke tilskud til forbrug, rengøring m.v. Ansøgning om støtte sendes til kreds1@journalistforbundet.dk.

Journalistgaarden
Journalistgaarden er en selvejende fond, der råder over 12 boliger.
Boligerne blev opført i 1935 af Københavns Journalistforbund - i dag Kreds 1 - og er øremærket til beboelse for pensionerede journalister og journalistenker. Andre kan dog også blevet skrevet op til en lejlighed, da Journalistgaarden er en almennyttig fond.

Der er i øjeblikket en venteliste på ca. 40. Når en lejlighed er ledig, udbydes den pr. mail til alle, der står på ventelisten og besættes efter"først til mølle-princippet". Beboere i ejendommen har dog førsteret til at flytte til en ledig lejlighed.

Der kan gå år imellem, at et lejemål bliver ledigt. En lejlighed i Journalistgaarden, der ligger i Københavns nordvestkvarter, koster 3.200 kroner (51 kvadratmeter) eller 3.800 kroner (64 kvadratmeter) om måneden. Du kan blive skrevet op på ventelisten ved at sende en e-mail til Morten Friis Jørgensen, formanden for Journalistgaarden, på mfj@dj-freelance.dk