Drink & Debat: Podimo – ikke bare en ny podcastplatform

Head of Content DK hos Podimo, Steffen Raastrup. Foto: Agnete Schlichtkrull

Head of Content DK hos Podimo, Steffen Raastrup. Foto: Agnete Schlichtkrull

Podimo er ikke bare en ny podcastplatform, men et forsøg på at skabe et bæredygtigt økosystem for podcastere – med internationale ambitioner, vel at mærke.

Head of Content DK hos Podimo, Steffen Raastrup, vil fortælle om Podimos tilgang, indhold, ambitioner og om nogle af de erfaringer Podimo allerede har gjort sig i sin korte levetid. Kom og hør, hvordan du blandt andet selv kan udkomme som podcaster på platformen og tjene penge på dit indhold.

Profil:
Steffen Raastrup er uddannet cand.mag. i film- og medvidenskab fra Københavns Universitet og har blandt andet arbejdet for Advice A/S som kommunikationsrådgiver, inden han i 2011 kom til DR. Her var han først markedsføringsansvarlig for blandt andre DR3, P3 og dr.dk og siden kanalredaktør for først DR3 og de seneste to år for P3.

Podimo-holdet består i dag af over 30 ildsjæle fordelt på tre lande og blev oprindeligt grundlagt af den unge iværksætter Morten Strunge, der har stiftet og solgt selskaberne Onfone, Mofibo og senest Plenti. Han har navne som Nikolaj Koppel m.fl. med på holdet. Andre bærende og producerende profiler er blandt andre Hella Joof, Bubber og den populære TV-vært Puk Elgaard. https://podimo.com/dk/

Tid & sted:
Fredag den 25. oktober kl. 17-18 i Cinemateket.

Onlinetilmelding til Drink & Debat: Podimo – ikke bare en ny podcastplatform

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er den 23. oktober. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.