Drink & Debat: Gør Cavlingvinderne kunsten efter

Hvidvaskning af milliarder og et forbilledligt journalistisk håndværk udløste forleden en Cavlingpris til de tre Berlingske journalister Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund.

Det fejrer vi med et Drink & Debat-arrangement fredag den 25. januar fra kl. 17-18, hvor Cavlingvinderne debatterer sagen, der kostede bankens ledelse og nu efterforskes internationalt, og giver os inspiration til, hvad vi som journalister kan lære af vindernes strategi og metoder.

Journalisterne Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund fra Berlingske, Foto: Jonas Pryner Andersen

Journalisterne Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund fra Berlingske, Foto: Jonas Pryner Andersen

Tid og sted:
Fredag den 25. januar fra kl. 17-18 i Arbejdermuseets cafe, Rømersgade 22 i København.

Onlinetilmelding til Drink & Debat med Cavlingvinderne 2018 her.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er mandag den 21. januar. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.