Kampagner på sociale medier – hvordan?

25.03.2019

Kommunikationskonsulent Eva Laksø . Foto: Golden Days

Kommunikationskonsulent Eva Laksø . Foto: Golden Days

Golden Days Sekretariat har mere end 25 års erfaring med at formidle et kompliceret stofområde med vid og bid. Særligt via arrangementer til festivalerne Golden Days om kultur og historie og Bloom om natur og videnskab, men også igennem kommunikationsaktiviteter, ofte relateret til festivalerne.

I dag foregår en stor del af kommunikationen for både Golden Days og Bloom gennem sociale medier. Til denne aften i kreds 1-regi vil kommunikationskonsulent Eva Laksø fortælle om, hvordan sekretariatet kommunikerer om de to festivalers emner på tværs af de forskellige kommunikationskanaler – med særligt fokus på sociale medie-kampagner.

Eva Laksø er kommunikationskonsulent hos Golden Days Sekretariat med ansvar for Golden Days Festival og Bloom festivals kommunikation. Eva har baggrund i musikbranchen med en BA i Music Management fra Rytmisk Musikkonservatorium og ansættelser som kommunikationsansvarlig for Strøm og Frost Festival bag sig.

Tid & sted:
Tirsdag den 2. april, Kosmopol i Fiolstræde, kl. 17 – 19.

Onlinetilmelding til Kampagner på sociale medier her.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er den 28. marts. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.

Arkiver