D&D: Fremtidens journalistik – hvor ser chefredaktøren muligheder og udfordringer?

Direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Lisbeth Knudsen

Direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Lisbeth Knudsen

Brugerne har ændret adfærd og journalistikken er under kraftig forandring. For det er ikke de traditionelle medier, som prioriteres, men derimod i højere og højere grad sociale medier, videostreaming og lyd. Det viser DR Medieforsknings nye rapport, som netop er udkommet.

“Hvilke konsekvenser har det. Hvordan vinder vi publikum tilbage til den klassiske journalistiks kvaliteter og lader det sig overhovedet gøre?,” spørger direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Lisbeth Knudsen. Kom og hør, hvor hun ser de største udfordringer og ikke mindst muligheder.

Tid og sted:
Fredag den 22. februar fra kl. 17-18, Arbejdermuseets cafe, Rømersgade 22 i København.

Profil: Lisbeth Knudsen (født 7. juni 1953 på Frederiksberg) er direktør og chefredaktør for Mandag Morgen og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er tidligere ansvarshavende chefredaktør ved Berlingske og tidligere koncernchef for Berlingske Media. Lisbeth Knudsen har tidligere været nyhedsdirektør ved DR og ansvarshavende chefredaktør for Det Fri Aktuelt samt adm. direktør for A/S A-pressen. Fra 1. januar 2016 er hun bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, udpeget af tidligere kulturminister Bertel Haarder. (Kilde: Wikipedia)

Onlinetilmelding til Drink & Debat om Fremtidens Journalistik her.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er den 22. februar. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.