Kredskino: ‘A World Cup of Spies’

En kold krig om fodbold-VM. Se filmen med Kreds 1 og mød journalisterne bag den.

‘A World Cup of Spies’ fortæller historien om, hvordan Rusland under koldkrigslignende tilstande besejrede England i kampen og VM-værtsskabet i 2018. Et kapløb, hvor spioner fra begge lejre var hverdagskost, og hvor en helt central person for første gang stiller op og fortæller, at England ALDRIG havde en chance.

Ungarske Peter Hargitay, kendt som fodboldens mørke fyrste, er en mand, der deler vandene. Han har mange fjender, ikke mindst i engelsk presse. Hargitay beskriver i filmen det politiske spil, der førte til, at Rusland fik denne sommers slutrunde, og at favoritterne fra England tabte ydmygende stort. Mens der udadtil diskuteres fodboldfaciliteter og fairplay, er det helt andre ting, der handles bag lukkede døre.

Gennem interview med centrale aktører – cheferne for Ruslands og Englands VM-kampagner og tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter medvirker alle – giver filmen giver et unikt indblik i det forbudte spil, der kørte i kulisserne, da VM-værtsskabet blev placeret i Rusland.

Efter filmen vil de to instruktører Niels Borchert Holm og Jon Adelsten sammen med Ekstra Bladets sportskommentator Jan Jensen fortælle om deres samarbejde om filmen. En film som denne gang ikke er lavet for en dansk tv-kanal, men i co-produktion med Ekstra Bladet og ZDF/ARTE – et set-up mellem nye typer af partnere som breder sig i produktion af dokumentarfilm.

A World Cup of Spies havde premiere på tv-kanaler verden over op til VM denne sommer, mens den i Danmark udelukkende er blevet vist på Ekstra Bladet + // Plakaten: Nicolás Nørgaard Staffolani

A World Cup of Spies havde premiere på tv-kanaler verden over op til VM denne sommer, mens den i Danmark udelukkende er blevet vist på Ekstra Bladet + // Plakaten: Nicolás Nørgaard Staffolani

Se trailer og læs mere: https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/fodboldens-moerke-fyrste-har-mange-fjender/7166937

Tid og sted:
Mandag den 3. september, kl. 17.00 – 18.40 i Cinemateket.

Onlinetilmelding til filmen her.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er den 27. august. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.

Spilletid: 52 min.
År: 2018
Instruktører: Niels Borchert Holm & Jon Adelsten
Producer: Peter Engel

Produceret af: Wingman Media for Ekstra Bladet & ZDF/ARTE in ass. with VPRO & SVT

Niels Borchert Holm (f. 1985): Cand. public fra Syddansk Universitet og MA fra New York University. Han instruerede filmen Familien FIFA – En kærlighedshistorie og har tilrettelagt bl.a. Quatraro Mysteriet, The Great European Cigarette Mystery og Grønland år 0 

Jan Jensen (f. 1959):  Journalist på Ekstra Bladet og samarbejdspartner på filmen. Jan Jensen har arbejdet på Ekstra Bladet siden 1985 som bl.a. politisk journalist, chefredaktør og i dag sportskommentator. Han fik i 2016 Den Gyldne Pen som årets sportsjournalist for sin kritiske dækning af korruptionen i international idræt.

Jon Adelsten (f. 1971): Journalist og redaktør på DRs kulturafdeling gennem mange år. Tidligere nyhedsreporter på TV 2-regionernes Christiansborg redaktion og journalist på Altinget.dk. Han er uddannet på Københavns Universitet, Film- og medievidenskab. Han har tidligere instrueret serierne Muslimske pigers dagbog (2015) og Skønhedens Magt (2016).