Fra ide til færdig podcast

Journalist og tilrettelægger Anna Thaulow, Foto: DR

Journalist og tilrettelægger Anna Thaulow , Foto: DR

Podcasts er blevet et populært medie blandt store dele af den danske befolkning, der nyder at lytte og lære nyt, mens de er på farten. Det giver journalister et helt nyt spillerum til at fortælle historier i. Men hvad er det lyd kan, som intet andet medie kan? Og hvordan tænker/tilrettelægger man en podcast?

Hvilke historier egner sig til mediet, og hvilke overvejelser skal man gøre sig i forhold til f.eks. fortællerolle, struktur og brug af lyd og musik? Tusind spørgsmål står i kø, som journalist og tilrettelægger Anna Thaulow vil forsøge at besvare.

For godt ti år siden startede hun sin karriere som radiojournalist i DR, men arbejder i dag også for kommercielle kunder som Københavns Stift, Ny Carlsberg Fonden, Designmuseum Danmark, og Statens Naturhistoriske Museum. Hun har desuden vundet flere priser blandt andet for “Farfars to liv”, som hun producerede for Third Ear.

Anna Thaulows oplæg vil kort komme ind på teknik som udstyr og valg af redigeringsprogram. Men fokus vil være på de radiofoniske og dramaturgiske virkemidler, der skaber en øreværdig podcast. Hun vil blandt andet illustrere sine pointer fra egne produktioner, som du med fordel på forhånd kan lytte igennem her:

Manden & Præsten (for Københavns Stift)
Elsker Dig For Evigt (DR Podcast serie)
Jeg er mobilafhængig (DR P1 serie)

Tid & sted:
Cinemateket, tirsdag den 3. april, kl. 17-19.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1. Det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen som er den 26. marts eller ved udeblivelse. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.

Onlinetilmelding til ‘Fra idé til færdig podcast’